Kirurgisk røgudsugning – FUMUS GO

FUMUS GO – Kirurgisk røgudsugning

Udviklet med brugere
Medical Scandinavia har i samarbejde med flere bruger og andre aktører udviklet en ny styreboks til diatermisug for at optimere udsugningen under operationer.

Styringen – med navnet Fumus Go – kræver, at der etableres et centralanlæg udelukkende for røgsug og er konstrueret til at fungere i samspil med gængse fabrikater på markedet indenfor el kirurgi

Under operationer med el- og laserkirurgi udvikles kirurgisk røg, når der skæres i hud og væv. Røgen kan genere synsfeltet og irritere øjne og hals, og så vil den med stor sandsynlighed være sundhedsfarlig og indeholde biologisk aktivt materiale, fx HPV og vira.

Derfor skal Arbejdstilsynets vejledning A.1.1. om ventilation på faste arbejdssteder overholdes. Røg skal opfanges ved kilden og ledes bort, ligesom røgen ikke må recirkuleres, heller ikke igennem eksempelvis et aktivt kulfilter.
Røgens omfang og behovet for sug afhænger af operationstype. Sugestyrken ved åben kirurgi er anderledes end ved eksempelvis laparoskopi og øjenkirurgi.

Fumus Go er udstyret med en lang række sikkerhedsfunktioner. Der er således altid spænding på stikkontakt, men DIS-styringen er først aktiv, når der trykkes på ”on”. Og ved utilstrækkeligt eller manglende sug på DIS-anlægget, aktiveres en alarm, både akustisk og visuelt med lysdiode.

Ved endt aktivering af diatermihåndtaget reduceres luftmængden i et forudbestemt tidsinterval, indtil suget stopper. Denne cyklus gentages, hver gang diatermiapparatet aktiveres.